B. var en tidlig modnet begavelse og blev allerede 1761 dimitteret til universitetet fra Herlufsholm.
I Kbh. kom han i huset hos sin seksten år ældre broder, daværende kammeradvokat, senere konferensraad og generalprokurør O. L. B., der måtte være ham i faders sted, da denne var død pludselig uden at efterlade sig formue. Det var efter broderens tilskyndelse, men oprindelig imod egen tilbøjelighed, at han valgte det medicinske studium. Kun tyve å gammel tog han 1767 medicinsk esamen, og 1770 kunn han ved hælp af det Fincke'ske Rejsestipendium og uderstøttelse fra boderen foretage en toåig uenlandsrejse med ohold i Berlin, Strasbourg og Paris.
På grund af »Ubekendtskab med Verden og Undseelse« kom han ikke i frbindelse med ulandets berømte lger, men anvendte tden til ensomme sudier og tog escerpter af alt, hvad han læste.
Han kom hjem -som han selv skrev -»mager og fortørret baade paa Sjæl og Legeme«. Kort efter hemkomsten forsvarede han (1773) sin dsputats, som han havde udarbejdet i ulandet. Han blev derefter angrebet af en heftig »forånelsesfeber«, men da han begyndte at komme sig, var også hans tidligere melankolske sindstilstand forsvunden, og han genvandt sin »naturlige Tilbøjelighed til Virksomhed og Glæde«.
1774 ansattes han som reservemedicus hos den gamle overmedicus J. C. Fabricius, der trængte til hjælp i sin hospitalsgerning, og ved dennes død næste år blev han - nærmest på anbefaling af Rottbøll, som da var medlem af hospitalsdirektionen, - kun 28 år gammel - selv den medicinske afdelings overlæge (medicus).
I denne stilling, som han beklædte i 25 år, indlagde han sig stor fortjeneste af den praktiske lægevidenskab.
Fra 1782 var han tillige ekstraordinær professor ved universitetet og blev således den første overlæge, der optrådte som lærer i sin egenskab af universitetsprofessor. Derved blev en mere systematisk klinisk undervisning, -:'undervisning ved sygesengen' - indført her i landet.
1786 blev han medlem af Collegium medicum, 1795 af direktionen for Frederiks Hospital, samme år af Jordemoderkommissionen og 1803 af Sundhedskollegiet.
1806 var han Universitetets Rektor.
Hans to videnskabelige Hovedværker udkom omtrent samtidig 1789. »Selecta diarii Nosocomii Regii Fridericiani Hafniensis«, der begynder med en omhyggelig og detailleret beskrivelse af Frederiks Hospitals indretning og administration, er en samling af velobserverede sygdomstilfælde i forbindelse med undersøgelser.
»Praxis medica systematice exposita, selectis diarii Nosocomii Fridericiani illustrata« er en systematisk lærebog i medicinsk patologi og terapi. Den er et forsøg på at inddele sygdommene i lighed med Linnés systematik i grupper og arter efter deres symptomer, for derved at nå til velafgrænsede sygdomsbilleder.
Ideen havde han fået fra den franske læge Boissier de Sauvages bog »Nosologia methodica« (1763), men medens denne havde drevet klassificeringen ud i det absurde med omkring et par tusinde sygdomsenheder, er B.s lærebog ganske anderledes praktisk og overskuelig og har sikkert været et for sin tid udmærket hjælpemiddel i undervisningen. Den vidner både om iagttagelsesevne og virkelighedssans og viser en for en universitetslærer heldig evne til klar og logisk fremstilling. I enkelte beskrivelser, f. eks. af hysterien, synes B. at være forud for sin tid.
Begge bøger blev hurtigt oversatte til tysk og fik stor udbredelse, og fremmede læger besøgte ofte B.s afdeling.
1800 fratrådte han sin hospitalsstilling og udnævntes til ordinær, lønnet professor.
I den følgende tid blev hans hovedinteresse teologiske spørgsmål, - som dog også tidligere havde optaget ham.
Han var en modstander af den da herskende rationalistiske retning og bekendte sig til en streng pietisme.
Han udgav flere religiøse skrifter.
Under Kbh.s bombardement 1807 brændte professorboligen og dermed hans bøger, papirer og den dagbog, han havde ført i mange år.
B.s hjem paa Frederiks Hospital var et af samlingsstederne for den ungdom, der skulde få stor betydning for Danmarks åndelige liv ved århundredets begyndelse. B.s stedsønner, de to brødre Mynster hørte til Bakkehusets og Kamma Rahbeks nærmeste venner.
Grundtvig og Henrik Steffens var B.s søstersønner, og gennem O. H. Mynster kom den sidste i forbindelse med den unge Oehlenschlåger.
Etatsråd 1811.
Nyere biografi kan læses her:
www.denstoredanske.dk/index.php?title=Dansk_Biografisk_Leksikon/Sundhed/L%C3%A6ge/F.L._Bang
